 |
Aalborg Portland påtager sig socialt ansvar, først og fremmest for vore egne medarbejdere. Der udvises menneskelige hensyn til og interesse for alle medarbejdergrupper.
Under hensyntagen til virksomhedens muligheder vil vi forsøge at tilgodese de medarbejdere, der bliver ramt af alvorlig og/eller længerevarende sygdom eller andre sociale begivenheder, der kan være årsag til, at medarbejderen gennem længere tid bliver ude af stand til at passe sit arbejde.
I sådanne tilfælde vil vi i videst muligt omfang forsøge at fastholde medarbejderen til arbejdspladsen gennem forskellige tiltag, fx omplacering, nedsat arbejdstid i den første periode efter tilbagevenden, flexjob og orlovslignende ordninger.
Der er hver gang tale om individuelle hensyn/løsninger. Medarbejderen kan derfor ikke forvente eller kræve specielle løsninger, blot fordi dette har været anvendt tidligere.
Vi behandler folk ens ved at behandle dem forskelligt!
For medarbejdere, der nærmer sig pensionsalderen vil der blive taget individuele hensyn som sikrer, at der findes en passende balance mellem Aalborg Portlands muligheder og den enkelte medarbejders behov og ønsker.
|
 |