Den samlede produktionsproces - fra kridtgravningen til opbevaring i siloerne - bliver styret, reguleret og kvalitetskontrolleret fra kontrolrummet. Et robotbetjent laboratorium sørger løbende for at sikre kvalitet og ensartethed af halvfabrikata og færdig cement.
Langt størsteparten af produktionen sælges i bulk fra vores siloanlæg. Transporten hertil foregår med tankskibe. Fra siloanlæggene bliver cement i tankbiler bragt til de brugere, der kan modtage cement i siloer.
Den øvrige produktion pakker vi i sække. Cement i sække afhentes af tømmerhandlere og byggemarkeder, der sælger den pakkede cement videre.
Vore vigtigste produkter er BASIS

cement, RAPID

cement, MESTER

cement og den hvide AALBORG WHITE

cement. Produkter, der hver især er velegnede til forskellige opgaver.