logo
Søg
FORSIDE OM AALBORG PORTLAND NYHEDER KVALITET & MILJØ JOB & KARRIERE KONTAKT
 
 
 
 
 

HVID cement - Projektering

 
 
Alkaliindhold
AALBORG WHITE cement har et ækvivalent alkaliindhold (syreopløselige alkaliforbindelser) på 0,1 - 0,3 %.
Cementen betegnes efter de fleste landes normer som lavalkalicement.

Sulfatbestandighed
AALBORG WHITE cement er ifølge de fleste landes normer en cement med høj sulfatbestandighed, da indholdet af cementklinkermineralet C3A er < 5 %.

Kromatindhold
AALBORG WHITE cement har et lavt kromatindhold på  2 mg/kg.

Fra cement til beton
Vand

Anvend rent vand fx vandværksvand.

Tilslagsmaterialer
Tilslagsmaterialerne har stor betydning for den færdige betonoverflades udseende. Tilslagsmaterialerne må derfor udvælges, opbevares og bruges, sådan at de æstetiske krav til den færdige betonoverflade bliver opfyldt. Tilslagsmaterialernes sammensætning må holdes så konstant som muligt for at undgå farvevariationer i betonoverfladen.

Tilsætningsstoffer
Tilsætningsstoffer skal doseres i normal mængde, og skal være farveløse af hensyn til hvidheden. For at sikre den ønskede hvide farve skal der altid udføres prøveblandinger.

Konstruktioner, forme og udstøbninger
Konstruktionerne bør have en hensigtsmæssig udformning og være i stand til at afvise forurening fra nedsivende vand og snavs. Ligeledes må man være særlig omhyggelig med valget af formmaterialer, formolier og blandeprocessen.

Nystøbt beton skal altid tildækkes. Ved støbning i tørt vejr og blæst skal man være særligt omhyggelig med tildækning.

Fra cement til mørtel
AALBORG WHITE cement kan bruges som bindemiddel i cementmørtel og sammen med kalk i kalkcementmørtel. Redskaber, der anvendes til at blande mørtel med, bør være rustfrie.





23. december 2009 | hs | 2-247
Aalborg Portland A/S :: Rørdalsvej 44 :: Postboks 165 :: 9100 Aalborg :: T: +45 9816 7777 :: F: +45 9810 1186 :: cement@aalborgportland.dk

Aalborg Portland anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet.
Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html