Derfor valgte jeg Aalborg Portland
Ud fra hvad jeg havde hørt om Aalborg Portland var jeg meget interesseret i at komme til en samtale, men det var dog ikke før til selve jobsamtalen, at jeg for alvor fik blod på tanden; og jeg besluttede mig omgående for, at DENNE STILLING SKULLE VÆRE MIN!!
Cement var ikke noget jeg som sådan var interesseret i. Det var selve virksomheden, og de mennesker og muligheder, jeg mødte her, som fangede mig.
Aalborg Portland som arbejdsplads
Afdelingen, hvor jeg er, er både spændende og krævende. Det er op til en selv hvor langt man vil, eller hvor man vil hen med det. Der er ikke som sådan en plan man følger, og man er selv med til at tilføre hverdagen og uddannelsen det, som har interesse.
Der er selvfølgelig nogle faste rutiner og opgaver, men derudover er det kun dig selv som sætter grænserne. Ideer og ønsker bliver mødt med åbenhed.
Som handelselev er man inddraget i mange forskellige projekter og opgaver, nogle foregår foran computeren, andre kunne være at hente tilbud hjem, sende div. reklamegaver og kataloger ud, arkivering mm.
Derudover er der mulighed for kundebesøg, eller praktikophold på en af vores andre fabrikker, for den som har lysten. Dette er med til at krydre hverdagen.
Mine Planer for fremtidenJeg har ikke en 5 eller 10 års plan. Jeg opererer helst i nuet, da mine planer altid mere eller mindre ændrer sig undervejs. Men jeg håber, at der er en plads til mig på Aalborg Portland, når jeg har afsluttet min elevtid.
Mit råd til dig
Vær grundig når du udvælger en potentiel fremtidig arbejdsplads - det bedste for alle parter er et perfekt match.
Vær afklaret med den uddannelse du har valgt, og gør det helhjertet.
Har du specielle ønsker så giv dem til kende, vær ikke bange for at stille krav – det er DIN uddannelse.
Vis selvstændighed og initiativ, og vær fleksibel. Jo mere du viser du kan, jo mere vil du blive betroet med.