logo
Søg
FORSIDE OM AALBORG PORTLAND NYHEDER KVALITET & MILJØ JOB & KARRIERE KONTAKT
 
 
 
 
 

Udtalelse - Bitten

 
 
Efter at være blevet færdig med min uddannelse som cand. scient. i kemi indenfor området uorganisk materialekemi i efteråret 2006 bød muligheden sig for en turnusstilling hos Aalborg Portland i sensommeren 2007. Siden min første "encounter" med turnusmodellen på Aalborg Portland har jeg været stærkt begejstret for ideen, og en stilling som turnusmedarbejder i cementbranchen blev hurtigt til en vigtig del af min karriereplan.

En turnusstilling er kendetegnet ved, at man som medarbejder kommer til at have sin daglige gang i tre forskellige afdelinger i løbet af 2 år. Det giver mulighed for at stifte bekendtskab med mange forskellige typer arbejdsopgaver på relativ kort tid. Derudover oparbejdes en god kontakt til de øvrige medarbejdere i virksomheden, hvilket er en stor fordel, når en opgave skal løses uanset, hvilken jobfunktion man sidder i. Samtidig giver ordningen en bred forståelse for, hvordan en stor international virksomhed som Aalborg Portland er skruet sammen.

Min første turnusperiode er foregået på R&D (Research and Development Center). Her har jeg prøvet kræfter med flere forskellige opgaver dels i samarbejde med kolleger og dels på egen hånd. Jeg har bla. stået for en delopgave under projektet "UNI-LIGHT", som gik ud på at undersøge den æstetiske ældning af forskellige typer af hvide betonfliser efter accelereret ældning i klimakarrusellen.

Derudover har jeg arbejdet en del med en undersøgelse af forskellige svindreducerende kemikalier til brug på mørtelblandinger, med det formål at finde et kemikalie der har en god svindreducerende virkning sammen med vores hvide cement.

En helt tredje type opgaver, som jeg også har beskæftiget mig en del med, er kundesager og kundereklamationer. Specielt kundereklamationerne er en anderledes type opgave, fordi det dels handler om at finde årsagen til problemet så hurtigt som muligt men også om at kunne se indad og få løst problem internt, hvis det viser sig at være der, det har sin oprindelse.


Bitten Møller
Turnusingeniør





28. maj 2009 | hs | 2-385
Aalborg Portland A/S :: Rørdalsvej 44 :: Postboks 165 :: 9100 Aalborg :: T: +45 9816 7777 :: F: +45 9810 1186 :: cement@aalborgportland.dk

Aalborg Portland anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet.
Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html