logo
Søg
FORSIDE OM AALBORG PORTLAND NYHEDER KVALITET & MILJØ JOB & KARRIERE KONTAKT
 
 
 
 
 

Støb fundamentet til en solid karriere i Aalborg Portland

 
 

Uanset om du drømmer om at arbejde med bæredygtig udvikling, stort maskineri, ekstreme kemiske og fysiske processer, produktion i stor skala eller international forretningsudvikling kan du finde en elev- eller lærlingestilling i Aalborg Portland, der matcher. Her bliver du en del af en verdensleder inden for cement og beton - verdens mest anvendte byggemateriale.

Aalborg Portland har regionalt hovedkvarter i Danmark og aktiviteter over hele Norden, Europa og USA. Vi har udnyttet vores styrker til at skabe os en plads i toppen af dansk sværindustri, og vores navn er synonymt med soliditet. Som elev eller lærling i Aalborg Portland får du muligheden for at udvikle dig, mens du er med til at udvikle og påvirke os på vores fortsatte rejse mod vækst, innovation og kundefokus.

Hold øje med aktuelle jobmuligheder som elev eller lærling under 'Søg job'.



"Jeg har fået frie tøjler til at udføre
mine arbejdsopgaver og komme med
nye idéer og tiltag til virksomheden.
Det har udviklet mig rigtig meget, at
jeg har styret min egen hverdag og
haft ansvar for mine egne opgaver."


Julie Lindskov Teinvig,
nyuddannet kontorelev i HR



"Der er sket en kæmpe udvikling med
mig. Kollegerne er gode til at lære fra
sig og tage sig tiden til det. Og de har
jo også oplevet, at jeg blev dygtigere
og kunne flere ting, så de har ladet
mig stå med en masse ansvar selv."


Michael Lønfeldt Larsen,
tidl. elektrikerlærling



Du kan blive elev eller lærling inden for mange områder


Elektrikerlærling

Du kommer til at arbejde på tværs af elektriker-, maskinarbejder- og smedefaget, og du har et tæt samarbejde med mange forskellige faggrupper på fabrikken. Du lærer især at arbejde med elektrisk kommunikation mellem de utallige maskiner i produktionsanlægget og med programmering (PLC) af den enkelte maskines styresystem og alt vedrørende hydraulik og pneumatik på maskinerne. Og du får mulighed for at arbejde med procesregulering og PC-styring.



Procesoperatørelev

Du lærer at styre og overvåge vores vilde produktionsanlæg, der omdanner rene råmaterialer til færdig cement gennem avancerede fysiske og kemiske processer. Du arbejder i skiftehold, hvor du er med til manuelt og automatisk at betjene fabrikkens styrings- og reguleringsudstyr, og hvor du også udfører elektrisk og mekanisk vedligeholdelse og gennemfører kvalitetskontrol ved at udtage og analysere prøver.




Industriteknikerelev

Du kan uddanne dig til industritekniker på 4 år, og det meste af forløbet foregår i Aalborg Portland, hvor du er med til at fremstille og reparere værktøj og specialudstyr. Du foretager også fejlfinding på hydrauliske og pneumatiske anlæg, og du lærer at montere og demontere forskellige maskiner og komponenter, ligesom du kan være med til at udføre nyanlægs- og vedligeholdelsesopgaver. Du skal have afsluttet 9. klasse for at starte på uddannelsen.



Kontorelev med speciale i speditions- og shipping

Du bliver en del af planlægningsteamet, hvor du løser opgaver som kørselsplanlægning, dokumentudfyldelse, told og klarering, samt opfølgning på transport og transportører. Dit elevforløb varer 2 år, og det meste af tiden arbejder du med konkrete arbejdsopgaver i Aalborg Portland. Når du gennemfører forløbet, er du uddannet
speditions- og shippingassistent. Du skal have afsluttet HG2, HHX eller HGS for at blive speditions- og shippingelev.




Lager- og logistikoperatørelev

Du bliver en del af teamet på vores store varelager, hvor du er med til at håndtere med end 20.000 varenumre og udføre alle former for praktisk arbejde på lageret. Du lagrer, optæller, registrerer, læsser, losser og distribuerer varer og materialer til hele verden. Undervejs får du også kørekortet, der hører til faget, og hvis du ikke har 'det lille kørekort' i forvejen, får du også det.



Smedelærling

Du kan uddanne dig til klejnsmed på 4 år, og det meste af forløbet foregår i Aalborg Portland, hvor du er med til at udføre reparationer på vores vilde produktionsanlæg. Du lærer at svejse, bukke, klippe, bore, fræse og dreje og skære gevind i forskellige metaller. Og du lærer at samle enkeltdele med svejsning og anden bearbejdning og at montere og demontere de færdige elementer.




Handelselev med speciale i indkøb

Du bliver en del af indkøbsteamet, hvor vi håndterer al indkøb af råmaterialer, brændsler, reservedele og forbrugsvarer. Du får gradvist mere ansvar og flere selvstændige arbejdsområder under dit 2-årige elevforløb. Når du gennemfører forløbet, er du uddannet indkøbsassistent og kan vælge at læse videre til for eksempel markedsføringsøkonom, tage en HD eller læse en Cand.merc.



Kontorelev med speciale i økonomi eller administration

Du prøver f.eks. kræfter med flere forskellige afdelinger og opgaver inden for blandt andet økonomi, og HR. Dit elevforløb varer 2 år, og det meste af tiden arbejder du med konkrete arbejdsopgaver i Aalborg Portland. Når du gennemfører forløbet, er du uddannet kontorassistent og kan vælge at læse videre til for eksempel markedsføringsøkonom, tage en HD eller læse en Cand.merc.



3. januar 2018 | Diaphoni | 2-544
Aalborg Portland A/S :: Rørdalsvej 44 :: Postboks 165 :: 9100 Aalborg :: T: +45 9816 7777 :: F: +45 9810 1186 :: cement@aalborgportland.dk

Aalborg Portland anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet.
Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html