Det usynlige valg, der skal holde Danmarks nye bro stærk i mere end et helt århundrede

Dronning Margrethe II’s Bro – den nye Storstrømsbro – er nu officielt indviet og udgør et markant nyt element i den danske infrastruktur. Bag de flotte bropiller og den elegante pylon ligger års teknisk samarbejde, hvor cement fra Aalborg Portland har spillet en hovedrolle i at sikre broens holdbarhed de næste 100 år – mindst.

Da Danmarks nyeste og tredjestørste bro over Storstrømmen i juni blev fejret med en stor folkefest og officielt åbnet af H.K.H. Kronprins Christian, var det punktummet på flere års intensivt anlægsarbejde. Den gamle Storstrømsbro blev lukket for almindelig trafik onsdag den 3. juni 2026, hvorefter Kronprinsen foretog den symbolske, sidste køretur over den historiske forbindelse fra Falster til Masnedø som den allersidste bilist, inden åbningen af det nye gigantprojekt blev markeret.

Dronning Margrethe II’s Bro forbinder Sjælland og Falster via Masnedø og er med sine cirka fire kilometer Danmarks tredjestørste bro.

Broen er opført for Vejdirektoratet af det italienske joint venture SBJV. Den rummer elektrificeret dobbeltsporet jernbane dimensioneret til 200 km/t, tosporet vej til 80 km/t samt gang- og cykelsti. Mens bilerne allerede ruller over Storstrømmen, forventes toget først at køre over i 2027.

Video: Vejdirektoratet

Cementens rolle i broens konstruktion

Beton er det bærende materiale i brokonstruktionen, og Aalborg Portland har siden byggeriets start i 2019 leveret knap 90.000 tons cement til projektet. De anvendte cementtyper og bindersammensætninger er særligt velegnede til de forhold, der gør sig gældende i Storstrømmen.

Til de sektioner af broen, der er mest eksponerede for havvand, er der anvendt SOLID-cement. Denne cementtype er udviklet specifikt til at modstå de voldsomme naturkræfter i farvandet og sikre betonen mod nedbrydning i mere end et århundrede.

Til specifikke dele af broen – herunder sektioner af brodragerne – er der anvendt AALBORG WHITE®. Den hvide cement blev valgt, da der her var behov for en relativt hurtig hærdetid i støbeprocessen, samtidig med at cementens lave indhold af alkali og klorid bidrager til langtidsholdbarheden.

“I et maritimt miljø er kloridindtrængning fra salt i havvandet en stor fjende for betonens holdbarhed,” uddyber Jacob Thrysøe og fortsætter: “Ved at anvende en sulfatbestandig cement med lavt alkali-indhold i kombination med en vis andel flyveaske, sikres det, at de jernarmerede konstruktioner ikke korroderer før tid.”

Store tekniske krav i et maritimt miljø

Dronning Margrethe II’s Bro er en skråstagsbro, hvor de to 160 meter lange gennemsejlingsfag bæres af en central pylon på 102 meter. Pylonen er støbt in situ midt i Storstrømmen.

De anvendte kombinationer af cement og flyveaske er velafprøvede, og har gennem årtier sikret, at danske anlægskonstruktioner har særdeles god holdbarhed, uddyber Jacob Thrysøe. Ikke kun i forhold til klorid og sulfat, men også overfor karbonatisering og frostpåvirkning; alle sammen mekanismer, der alene eller i kombinationer, kan nedbryde betonen i en konstruktion, der er udsat som Dronning Margrethe II’s Bro. Dette er svært at opnå med andre bindersammensætninger.

Foto: Vejdirektoraret

Ingen genveje når et byggeri har et krav om 120 års levetid

Et anlægsprojekt af Dronning Margrethe II’s Bros størrelse adskiller sig ved sit strenge krav om 120 års design life og det hårde miljø, som betonkonstruktionerne skal stå i. Det kræver, at betonen opfører sig nøjagtigt ens fra den første støbning i 2019 til den sidste, så entreprenøren kan arbejde under stabile forhold. Det stiller store krav til de anvendte delmaterialer:

“Vores opgave har været at levere den rette mængde cement i den rette kvalitet til tiden,” siger Jacob Thrysøe. “I et projekt hvor variationer i cementens egenskaber kan påvirke støbeprocessen på byggepladsen, er det vigtigt, at produktet er ensartet. Ved at opretholde en snæver tolerance i vores produktion, har vi gjort det muligt for entreprenøren at arbejde med en forudsigelig beton gennem hele projektperioden.”

Infrastruktur med tillid

Nu hvor de første biler ruller over Storstrømmen, er broen gået fra byggeplads til en aktiv del af hverdagen, og betonens styrke og modstandsdygtighed skal fremover vise sit værd i det barske miljø – præcist som sin forgænger.

Hos Aalborg Portland glæder man sig over at have bidraget med løsninger til et af Danmarks mest markante infrastrukturprojekter.

Foto: Vejdirektoratet