Kontakt os her
Aalborg Portland A/S
Rørdalsvej 44
9220 Aalborg Øst
Telefon: +45 9816 7777
Telefax: +45 9810 1186
Fredag aften den 26. september var Aalborg Portland nomineret til prisen ’Årets Arbejdsplads’ ved Aalborg Awards 2025.
Arrangementet fandt sted på vores hjemmebane i Aalborg Portland Park, hvor et stærkt felt af lokale virksomheder og ildsjæle blev hyldet for deres indsats.
Selvom titlen gik til Lazzaweb, er nomineringen en tydelig anerkendelse af den kultur, der kendetegner Aalborg Portland.
”Vi bygger på en kultur, der er skabt gennem generationer af medarbejdere siden 1889. Vi favner både kollegaer med årtiers erfaring, nye lærlinge og familier med flere generationer på fabrikken. Selvom vi ikke løb med prisen, er jeg stolt over den kultur, vi har – et sted, hvor man kan udvikle sig, trives og være stolt af at høre til,” fortæller Aalborg Portlands Managing Director Peter Birkegaard.
Aalborg Portland er en arbejdsplads, hvor erfaring og ny energi mødes. Mange medarbejdere bliver i årtier, samtidig med at vores graduateprogrammer udvikler fremtidens nøglemedarbejdere. Udover arbejdet tilbyder vi sociale aktiviteter som familiedag, lokale sponsorater og forskellige klubber – alt sammen med opbakning fra ledelsen.
Det skaber en arbejdsplads, hvor man kan trives og udvikle sig, og som mange vælger at være en del af i mange år – samtidig med at man bidrager til vores ambitiøse mål om at gøre Aalborg Portland CO2-neutral på egne udledninger i 2030.
Derfor var vi utrolig stolte af nomineringen til ’Årets Arbejdsplads 2025’.
Vil du være en del af Aalborg Portland og vores kultur? Se vores ledige stillinger her