Kontakt os her
Aalborg Portland A/S
Rørdalsvej 44
9220 Aalborg Øst
Telefon: +45 9816 7777
Telefax: +45 9810 1186
Ekstraordinære sprængninger ved Aalborg Portland – borgere kan opleve brag
Hvis du bemærkede brag tidligere på året under Aalborg Portlands årlige hovedstop, kan du igen opleve lignende lyde i de kommende dage.
For at sikre adgang til nødvendige opgaver i ovnen udfører Aalborg Portland ekstraordinære sprængninger i udvalgte sektioner på den største cementovn. Behovet for sprængningerne er opstået uventet, da der er risiko for nedfaldent materiale, som derfor skal fjernes.
– Der er konstateret materiale, der risikerer at løsne sig, og det skal vi have fjernet, før vi kan fortsætte arbejdet i ovnen. Sprængningerne er derfor nødvendige for at sikre både adgang og et trygt arbejdsmiljø for vores medarbejdere, forklarer Gerd Bredkjær, HSE Manager hos Aalborg Portland.
Borgere i nærområdet kan derfor opleve brag i morgen- og dagtimerne, mens arbejdet står på.
Sprængningerne finder sted fredag den 7. og lørdag den 8. marts i tidsrummet kl. 07.00 – 18.00.