Kontakt os her
Aalborg Portland A/S
Rørdalsvej 44
9220 Aalborg Øst
Telefon: +45 9816 7777
Telefax: +45 9810 1186
“Skal man have en plads i dansk industri, skal man gå forrest og støtte op omkring de CO₂-reduktionsambitioner, der er i det her land, og det vi har sat os som fælles mål som et folk.”
Sådan lyder det fra Søren Holm Christensen, CEO i Aalborg Portland, om Aalborg Portlands og hele industriens klimaambitioner og ansvar i omstillingen mod et mere bæredygtigt samfund.
Siden 2021 har vi hos Aalborg Portland reduceret vores CO2-udledning med over 800.000 tons, og arbejdet fortsætter med fuld styrke på at være CO2-neutrale på egne udledninger i 2030. Det sker i en branche, hvor klimaaftrykket er betydeligt – og hvorfor netop dét forpligter.
– Vi skal igennem en grøn omstilling som land. Vi skal have bygget vindmølleparker, vi skal have lavet solcelleanlæg, vi skal have en hel masse grøn infrastruktur, og til det skal der bruges beton. Derfor er vi en del af løsningen, siger Søren Holm Christensen.
Cement og beton spiller en stor rolle i byggeriet i fremtidens grønne infrastruktur. Det er her, materialerne bliver uundgåelige – og det er netop derfor, vi arbejder på at producere cement med et markant lavere klimaaftryk – potentielt CO2-neutralt. Med udviklingen af CO2-reducerede produkter som FUTURECEM og D-Carb, et skifte til biogene brændsler og etableringen af et storskala CO2-fangstanlæg ved navnet ACCSION, rykker målet om klimaneutralitet på egen udledning tættere på.
ACCSION-projektet vil kunne reducere vores udledninger med op mod 1,5 millioner tons CO2 om året, når anlægget står klar. Sammen med de øvrige tiltag kan det bringe vores direkte udledninger helt ned på nul.
Med CO2-neutralitet i 2030 som et klart mål, arbejder vi videre med at omsætte ambitioner til handling. Målet er ikke kun at reducere udledninger – men at bevise, at det er muligt at producere CO2-neutral cement.
Vil du høre mere om vores ambitioner og indsats, så kan du se hele interviewet med vores CEO Søren Holm Christensen herunder.
Disclaimer: Funded by the European Union. Views and opinions expressed are however those of the author(s) only and do not necessarily reflect those of the European Union or the European Climate, Infrastructure and Environment Executive Agency (CINEA). Neither the European Union nor the granting authority can be held responsible for them.