Kontakt os her
Aalborg Portland A/S
Postboks 165, 9100 Aalborg
Rørdalsvej 44, 9220 Aalborg Øst
Telefon: +45 9816 7777
Telefax: +45 9810 1186
Alle Aalborg Portlands cementer er højstyrkecementer, der er klassificeret i styrkeklasse 52,5. Til sammenligning skal der anvendes op til 35 % mere cement for at opnå samme trykstyrke, hvis der anvendes en lavstyrkecement, der er klassificeret i styrkeklasse 32,5. Betonens trykstyrke er afgørende for konstruktionens holdbarhed.
Derudover er Aalborg Portlands cementer mærket LA/EA, hvilket betyder at der er et lavt indhold af alkali. Cement med et lavt alkaliindhold kan bruges i aggressive miljøer
og mindsker risikoen for alkalikiselreaktioner der kan give revner i betonen. Aalborg Portland leverer danskproduceret kvalitetscement, der kan benyttes til enhver beton- eller mureopgave.
FUTURECEM CEMENT er en portland kompositcement CEM II/B-M (Q-LL), styrkeklasse 52,5N (LA). Cementen udnytter synergien mellem kalcineret ler og kalkfiller, hvilket gør det muligt at reducere CO2-udledningen med op til 30%.
BASIS CEMENT er en god allround cement i en lys grå farve. Cementen har en god vedhæftning til underlag og er let at arbejde med ved blandt andet opmuring og pudsning.
AALBORG WHITE CEMENT cement er en hvid højstyrke cement, der tåler alle miljøklasser. Cementen har en meget høj slutstyrke, og egner sig særdeles godt til blandt andet farvet beton og terrazzo beton.
RAPID CEMENT er en grå allround cement med lav risiko for svindrevner. Cementen er særdeles god i kolde perioder og særlig velegnet til blandt andet landbrugsbyggeri.
AALBORG WHITE CEMENT D-CARB er en hvid cement produceret med 15% lavere CO2 emission i forhold til almindelig hvid cement. Cementen er fremstillet ved samformaling af portlandcementklinker og op til 20% kalksten., og egner sig særdeles godt til blandt andet muremørtler, herunder KC-mørtler, til opmuring og pudsning.